7 praktiske tips - sådan får nu mest muligt ud af dit opbevaringsrum
Et depotrum er en smart løsning, når du har brug for ekstra plads til at opbevare de ting, som du ikke bruger hver dag. Det er også smart med et opbevaringsrum, når du skal flytte. Måske har du brug for et midlertidigt rum til dine flyttekasser, eller måske skal dine møbler opbevares, mens du maler. Det er helt op til dig, hvad du bruger dit rum til.
Hvis du ikke har lejet et opbevaringsrum før, så kan det være svært at vide, hvor meget der er plads til i de respektive rum. Som tommelfingerregel skal du regne med, at du skal bruge ca. 15% af størrelsen på den bolig, du har - hvis du vel og mærket skal opbevare hele din bolig.
Hvis du f.eks. har en bolig på 120 kvadratmeter, så skal du bruge et opbevaringsrum på ca. 18 kvadratmeter. Skal du kun opbevare flyttekasser, så skal du regne med, at der kan være ca. 50-60 flyttekasser i et rum på 3 kvadratmeter. I et rum på 9 kvadratmeter har man derimod plads til at opbevare alle ting fra en 2-3 værelseslejlighed.
Pelican Self Storage har flere forskellige opbevaringsmuligheder, og vi tilbyder rum helt ned til 1,5 kvadratmeter og op til 18 kvadratmeter. Hvis du løbende får brug for mere plads, så kan du altid låne et nyt og større rum - helt uden ekstra omkostninger. Din leje fra det forrige rum vil blot blive medregnet i din nye pris.
Hvis du skal have mest muligt ud af pladsen i dit rum, så foreslår vi, at du pakker dine ting ned og derefter tager hen til det rum, du har lejet, så du kan planlægge, hvordan du vil placere dine ting i rummet for at udnytte pladsen optimalt.
Læs de følgende tips - de vil hjælpe dig, så du udnytter dit rum, og de muligheder det giver dig, optimalt
1: Fyld dine flyttekasser forsigtigt
Du skal sørge for at fylde dine flyttekasser, og andre kasser du bruger i forbindelse med flytningen, forsigtig. Husk desuden at tjekke, hvor meget de kan bære. Du skal selvfølgelig ikke kun fylde dem halvt op, men du skal heller ikke fylde dem så meget, at du ikke kan placere dem ovenpå hinanden.
2: Noter indholdet på dine flyttekasser
Du skal huske at skrive, hvis dine flyttekasser indeholder noget skrøbeligt, der gør, at man skal være ekstra forsigtigt, når man bærer dem. Derudover er det også en rigtig god ide at notere på kasserne, hvad der er i dem, det gør nemlig, at det bliver væsentlig lettere for dig, når de skal pakkes ud igen.
3: Demonter små ting fra dine møbler
Det er en god ide at demontere diverse små ting fra dine møbler, hylder mm. og lægge dem samlet i en lille pose, så du ikke mister dem. Husk også at beskytte dine møbler, så de ikke bliver beskadiget, når de skal fragtes.
4: Sørg for, at dit opbevaringsrum har det, du behøver
Før du flytter dine ting, så er det en god ide lige at tjekke dit opbevaringsrum. Er det rent, tørt, varmt og virker ventilationen?
5: Udnyt al pladsen:
Opbevar de ting, der har brug for masser af plads såsom sofaer, senge, malerier og spejle, lodret i rummet, hvis det er muligt. Ved at gøre det på den måde udnytter du rummet optimalt og har bedre plads til dine flyttekasser mm..
6: Placer de tunge ting nederst
Sæt de tunge ting nederst på gulvet og de skrøbelige og lette ting øverst. Når du gør det på denne måde, udnytter du pladsen på en fordelagtig måde, og de ting, du opbevarer, står sikkert.
7: Gem plads til at bevæge dig på
Lad der være plads mellem dine flyttekasser og de andre ting, så du kan færdes i rummet uden at vælte det hele. Sæt de ting, du bruger oftest tættest på døren, så du let kan få fat i dem.